Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og modtag nyheder, samt indkaldelsen til generalforsamlingen direkte på e-mail.

Kære naboer

Som I måske husker, talte vi på generalforsamlingen om at få beskåret vores kirsebærtræer på vejene. Så vi har bare ventet på at træerne ville smide sine blade, så vi kunne komme i gang - og det er nu. Beskæringen sker fra den 22.-24. november 2023

For at spare penge på projektet, aftalte vi at få træerne beskåret korrekt og ensartet af en gartner, og selv kører grenene væk. Derfor har vi har brug for lidt hjælp på hver vej, i form af en trailer, en bil med træk, og nogle naboer, som har lyst til at hjælpe med oprydning og kørsel til forbrændingen.

Beskæringen sker fra den 22.-24. november og starter på Irisvej, herefter Lathyrusvej og Liljevej. Hvis der er nogle som kan hjælpe på dagen hvor der beskæres, er det super fint, og ellers må det ligge til weekenden, hvor flere nok kan. Hvis du kan hjælpe, må du meget gerne sende en mail til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. . Skriv i ”Emne” hvilken vej du bor på, og i mailen om du har bil og trailer, hvilke dage du kan give en hånd med og dit mobilnummer. Vi skal også be’ alle om at fjerne eventuelle lyskæder i træerne, så gartneren kan komme til.

Til koordinering af arbejdet er der udpeget en koordinator for hver vej, som du herefter vil høre fra. Koordinatorerne vil også sørge for at der er drikkevarer på dagen. Måske er nogen der har lyst til at forkæle det arbejdende folk med lidt hjemmebag, hvis man fx ikke lige har kræfterne til at tage fat med grenene - Så send også gerne en mail til os.

Hvis du har spørgsmål til noget, er du velkommen til at kontakte din vejkoordinator som er:

Irisvej – Niclas mobil 27 12 58 04

Liljevej - Torben mobil 50 57 29 73

Lathyrusvej - Kathrine mobil 22 33 52 55

Vi håber at det bliver nogle hyggelige arbejdsdage, og vi glæder os til at se så mange som muligt.

De bedste hilsner fra bestyrelsen